Kære medlemmer
Så er de to generalforsamlinger i henholdsvis Aulum-Haderup Sportsfiskerforening og Herning-Ikast Lystfiskerforening vel overstået. Resultatet blev, som det også fremgår af vedhæftede informationsbrev, et overvældende “JA” til fusion, og dermed tilblivelse af en ny stor lystfiskerforening – MidtVest Lystfiskerforening.
Også blandt konsortiets medlemmer har der været fuld opbakning. De af jer der har haft spørgsmål med dertilhørende undren eller tvivl, har taget kontakt og har derefter fået svar. Alle har derefter bakket op. Jeg har endnu tilgode, at høre fra et medlem af konsortiet eller for den sags skyld fra en af vores lodsejere, der ikke kan se det gode i fusionen. Så nu sker det 🙂 og der får vi brug for jeres opbakning. Mød op til den stiftende generalforsamling, hvor vi håber på at at I vil være med til at sikre, at vi får sammensat det helt rigtige hold til såvel bestyrelse som diverse udvalg og tillidsposter.
Jeg håber, at I vil afse tid til dels at læse vedhæftede informationsbrev,  men også til at møde op når vi skal samles onsdag d. 22. november kl. 19.00  i Haderup Kultur- og Idrætscenter.
Der vil inden længe blive lagt indkaldelse til den stiftende generalforsamling ud på de tre facebook sider, hjemmesider og ikke mindst vil indkaldelsen blive sendt ud til alle medlemmer med mail.
Med håbet og troen på at MidtVest Lystfiskerforening bliver Danmarks bedste lystfiskerforening
Jan Snejbjerg